Vedtægter for foreningen “Mænd og Kræft M/K”.

Vedtaget på generalforsamling 12. maj 2016.

Erstatter oprindelige vedtægter.

 

§ 1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er “Mænd og Kræft M/K”

Foreningen har hjemsted i Faxe Kommune

§ 2. Formål

Foreningens formål er at arbejde for at flere personer, der har kræft, kan få hjælp og støtte til et normalt liv.

Foreningens arbejde er af almennyttig karakter og ikke kommercielt.

Foreningens mission er at understøtte mænd og kvinder, der har eller har haft kræft, samt deres venner og pårørende og andre interesserede via sociale aktiviteter og videregive personlige erfaringer angående behandling og behandlingssteder.

§ 3. Medlemmer

Den frivillige forening består af en kreds af medlemmer fra Faxe kommune, der ønsker at yde en frivillig indsats til fordel for mænd og kræft.

§ 4. Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og består af foreningens medlemmer.

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af maj måned og indkaldes af bestyrelsen.

Generalforsamlingen indkaldes med 30 dages varsel på mail til medlemmer samt på hjemmeside med angivelse af dagsorden.

Generalforsamlingens dagorden skal mindst indeholde følgende:

 

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Regnskab og budget

4. Fastlæggelse af kontingent

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    Valg af 2 suppleanter
    Valg af 1 bilagskontrollant

7. Eventuelt

 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal tilstilles formanden 14 dage før generalforsamlingen. Endelig dagsorden kan læses med bilag på foreningens hjemmeside 8 dage, før den afholdes.

Ekstraordinær generalforsamling kan når som helst indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, hvis 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt forlanger det.

 

§ 5. Bestyrelsen

Bestyrelsen forestår foreningens drift mellem generalforsamlingerne, og vælges blandt de af foreningens medlemmer, der er mødt op på generalforsamlingen.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer.

Der vælges 2 suppleanter for bestyrelsen, som hele tiden bliver orienteret ved referater af bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsen vælges for en 2-årig periode, således at halvdelen af bestyrelsens medlemmer  er på valg det ene år og den anden halvdel + 1 er på valg det næste år. Formand og kasserer kan ikke være på valg samme år. En suppleant, der indtræder i bestyrelsen, følger valgperioden for den, vedkommende supplerer.

Valg af øvrige tillidsposter gælder kun 1 år.

 I valgperioden kan en tillidspost alene fratages et medlem, såfremt dette besluttes på en generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling.

Bestyrelsen konstituerer sig senest 14 dage efter generalforsamlingen.

 

§ 6. Økonomi

Foreningens økonomi kommer fra følgende:

1. Medlemskontingenter

2. Overskud af aktiviteter

3. Fonde og støtte m.m

4. Offentlige tilskud

Den samlede bestyrelse er ansvarlig for de økonomiske tilskud og for brugen af lokaler m.m. For bestyrelsen gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.

Bestyrelsen hæfter ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtelser.

 

§ 7. Regnskab og revision

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Formanden og kassereren har tegningsret for 10.000 kr. Ved beløb større end dette skal bestyrelsen underrettes, og der skal være flertal for det.

  

§ 8. Vedtægter

Vedtægter kan kun ændres på en ordinær generalforsamling og kun hvis 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.

 

§ 9. Foreningens opløsning

Foreningen kan opløses, hvis det vedtages på en generalforsamling med 2/3 flertal, og der på en ekstraordinær generalforsamling opnås flertal herfor blandt de fremmødte.
Aktiver i foreningen vil herefter tilfalde Kræftens Bekæmpelses lokalfo
rening.